Mike G er personligt en af mine favoritter i Odd Future. Han er ikke så kendt endnu, men jeg er sikker på han nok skal blive stor også. Han udgav sidste år mixtapet, Ali, med produktioner fra Syd the Kyd, Tyler, The Creator og Left Brain. Der er flere guldkorn på Ali, men min favorit må være den virkelig tunge, Stick Up, hvor Earl Sweatshirt er med på. Det er det tunge skyts, der bliver præsenteret her!
Domo Genesis udgav i August sidste år mixtapet, Rolling Papers (ikke at forveksle med Wiz Khalifas, Rolling Papers). Jeg har endnu ikke fået det hørt ordentligt igennem, men jeg faldt over en af sangene derfra, der hedder Basic Bitch. Jeg tager hatten af for instrumentalen, som jeg synes er fantastisk. Left Brain står bag den.
Den sidste fra Odd Future, jeg vil blogge om er Earl Sweatshirt. Drengen er kun 17 år, men har alligevel sat et solidt aftryk i hip-hop verdenen allerede. Hans video til sangen Earl, fra mixtapet af samme navn, er blevet set 3,4 millioner gange på Youtube. Man forstår godt hvorfor den er blevet et hit efter man har set den. Den er nemlig meget kontroversiel. Drengene fra Odd Future tager bl.a. stoffer og hoster blod op. Se den selv og bliv forarget, eller lad vær!
SWAG!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar